Forglemmigejnålen
For de tyske frimurere stod det i 1934 klart, at Hitlers magtovertagelse kunne blive en trussel mod frimureriet. Frimureriet gik under jorden, men Ordenen overlevede mørkets rædselsregime. Det lille emblem med den blå forglemmigej i et revers blev tegn på, at man stod over for en broder.
For de tyske frimurere stod det i 1934 klart, at Hitlers magtovertagelse kunne blive en trussel mod frimureriet. I Bayreuths Storloge Zur Sonne drøftede man samme år den alvorlige situation og besluttede at udskifte det kendte vinkel/passer-symbol med et nyt - og hemmeligt symbol for andre end frimurerne. Det blev den lille, men smukke blomst, forglemmigej, der under de vanskelige år skulle være symbol for frimurerne. På denne måde kunne man slippe for at blive genkendt af nazisterne.
Det viste sig desværre hurtigt, at der var god grund til frimurernes frygt. Nazisterne indledte et felttog mod frimurerne og beslaglagde alle de frimurergenstande, de kom undervejs med. Frimureriet gik under jorden, men Ordenen overlevede mørkets rædselsregime. Det lille emblem med den blå forglemmigej i et revers blev tegn på, at man stod over for en broder. Andre brødre gik endnu videre, idet de i deres haver plantede den lille blomst på en måde, så man fra gaden kunne se, at her boede en frimurer.
I livet i byerne, i Kz-lejrene eller ved fronterne kunne man identificere hinanden som frimurere. Samtidig hermed var den lille blomst også blevet et symbol på, at intet kunne slukke det frimureriske lys. Forglemmigejen blev et lys i en mørk tid.
Efter nålen er betalt, vil DM, CM eller SKM udlevere nålen i forbindelse med en logeaften mod forevisning af kvittering.